Gratis levering til døren ved køb over 499 DKK

Grillet laks

med spinat, grønne asparges og sauce hollandaise

Opskrift til 4 couv.

Råvare liste:

800 gr. Laks.
8 stk. Grønne asparges
200 gr. Spinat
1 stk. Skalotteløg
8 Cherrytomater
10 gr. Olie
Skallen af en ½ citron
1 stk. Citron
½ dl. Vand
250 gr. Smør
Salt og peber
8 Æggeblommer

Pynt ærtespirer

Skær skindet fra laksen og skær fisken op i 4 stykker, laksen lægges på en for varmet grillpande eller en varme gril og grilles ved hård varme på den ene side i 1-2 min og tages af og lægges op på en bageplade. Bag laksen færdig i ovnen 4-5 minutter ved 200 grader i en forvarmet ovn.

De grønne asparges deles på midten og skæres på langs bagefter, bunden af aspargesen skæres i mindre stykker så de er klar til at blive vendt sammen med spinaten. Den øvre halvdel aspargesen koges i 2 min, i vand med lidt salt og smør. skalotteløget deles på midten, den ene halvdel bliver skåret i skiver og den anden halvdel hakkes fint. cherrytomaterne halveres. Spinaten ristet i en gryde sammen med olie, asparges bunden, fint hakket skalotteløg, cherrytomater og citronskal i 2-3 min ved fuld varme og under omrøring.

Hollandaise:

Smøren smeltes så den er 60-70 grader varm. Citronen presses og saftens vendes sammen med den ½ dl. Vand.

Citronvandet bringes i kog og der skrues ned for blusset til svag varme, pisk æggeblommerne langsomt i det kogende citronvand til det er let og luftigt skum. Pisk derefter smørret  i lidt efter lidt og smag til sidst til med salt og peber.

Server evt. retten med nye danske kartofler på siden.

 

Opskrift af:

Bjarke Jeppesen


Bjarke Jeppesen

Finalist ved årets kok 2019
Assisterende køkkenchef hos
Restaurant Hesselet

 

Produkter fra KYSTEN

Laksefilet med skind

1000 g 185,00 dkk