Gratis levering til døren ved køb over 499 DKK

Dampet skrubbe

med mangetout æter, tomat og sauce beurre blanc

Opskrift til 4 couv.

Råvare liste:
12 Skrubbe fileter uden skind.
300 gr. Mangetout ærter.
2 stk. Bøftomater
8 stk. Grønne asparges
1 Skalotteløg
10 gr. rapsolie
Skallen af en ½ citron
20 gr. Smør
Salt og peber
200 gr. Smør
3 spsk. Hvidvinseddike
1 dl. Hvidvin

 

Pynt rød skovsyre

 

Skrubbefileterne rulles op med start fra den tykke ende mod den tynde. Damp fileterne i 3-4 min i lidt vand.

Skær de grønne asparges, mangetout ærter, et halvt løg og tomater befriet for indmad op mindre stykker, rist dem på en pande med de 20 gr. Smør i 2-3 min. Grønsagsblandingen smages til med citronskal, salt og peber.

Beurre blanc:

Kog hvidvin, hvidvinseddike og et halvt skalotteløg op og lad det koge ind til det halve. Sigt løgene fra og kog essensen op igen. Skær smørret op i terne og pisk dem ned i den varme essens (evt. ved hjælp af en stavblender) smag til med salt og peber.

Server evt. retten med nye danske kartofler på siden.

 

Opskrift af:

Bjarke Jeppesen


Bjarke Jeppesen

Finalist ved årets kok 2019
Assisterende køkkenchef hos
Restaurant Hesselet